Produktion

Det syder i hytten - helt som i gamle dage!
Mariager Sydesalt er fremstillet af 260 mio. år gammelt salt, der er aflejret i den danske undergrund. Saltet ligger nu i en salthorst ved Hobro. Ved at skylle vand ned i salthorsten, dannes saltvand – eller saltbrine – med en saltkoncentration på ca. 26%. Saltbrinen transporteres til Mariager Saltcenter, hvor vi i Sydehytten producerer Mariager Sydesalt. Sydesaltet er håndlavet og fremstilles efter stolte arbejdsmetoder, der også blev brugt i middelalderen.
Mens ilden knitrer, hælder Sydemesteren saltbrinen op i en stor rektangulær jernpande, der opvarmes over åben ild. Ved ca. 50 grader fordamper vandet langsomt, og de smukke saltkrystaller vokser frem på overfladen af saltbrinen. Saltkrystallerne vokser sig store og flotte, og langsomt falder de til bunds i panden. Herefter gentager processen sig igen og igen, med der resultat, at der dannes mere og mere salt.
Sydemesteren griber fat om den store trærive, og nænsomt skubber han saltkrystallerne, der ligger i bunden af panden, op mod den ene ende af panden. Her skovles saltet op med en hul-kande, og lægges til afdrypning i store pileflet-kurve. Efter et døgns tid kommer saltet ind i vores tørre-stue, hvor det allersidste vand fordampes væk.
I tørre-stuen bliver alt saltet sorteret og siet. Det er tørremesteren, der sørger for en høj og ensartet kvalitet af det færdige Mariager Sydesalt.

Kort fortalt

Mariager Sydesaltet er håndlavet fra start til slut og fremstilles efter stolte arbejdsmetoder, ligesom man gjorde i middelalderen.

Består 100 % af havsalt der ikke har set dagens lys i 260 mio. år.


Mariager Saltcenter

Ny Havnevej 6
9550 Mariager

Telefon:
98 54 18 16
CVR.: 18516543

Stacks Image 197
Stacks Image 190

NOBIAN - Dansk Salt A/S er Mariager Saltcenters hovedsponsor

Stacks Image 185
Stacks Image 187